Referat af bestyrelsesmøde afholdt den 3. nov 2026

Hadsund Sejlklub Stander

Bestyrelsesmøde tirsdag den 3. NOV. 2026 kl. 1900.

Til stede: Otto, Leif, Gitte, Jan, Viggo, Rikke
Afbud: Malthe

Preben Grøn og Jesper Quist fremlagde et meget vel gennemarbejdet projekt for et nyt masteskur. Der var tid til spørgsmål til projektet inden Preben og Jesper forlod mødet.

Bestyrelsen drøftede derefter projektet. Der var enighed om at det er et godt stykke arbejde gruppen har lavet.

Kort fra formanden

  1. Masteskurprojektet. Der er enighed om at der skal arbejdes videre med projektet.
    Det skal ske i 2 etaper. Den midterste del ønskes etableret først med løftekranerne i skinner. Gruppen bedes om at komme med et nyt overslag for den del af projektet der ønskes igangsat.
  2. Man drøftede kassererens stop ved næste generalforsamling. Hvem kan overtage denne vigtige post.
  3. HAVSUmøde i sidste uge. Der er 9 klubber i Havsu. Det blev bl.a. diskuteret at Turbøjerne trænger til at blive serviceret. Der er nu fulgt op på aftaler om servicering.
  4. Medlemsmødets forslag blev gennemgået. Følgende bliver der fulgt op på:
    1) Der sættes gang i salg af tøj med sejlklublogo. Evt. også hoodie med lynlås og jakke.
    2) Affaldscontainer ved mastekran.
    3) Der undersøges hvad vi kan gøre mht sand og grusbunkerne på nordsiden af grunden.
    4) Der anskaffes håndklædepapir til Wc’erne. Når de er sat op fjernes håndklæderne.
    5) De vandslanger der trænger til at blive skiftet, udskiftes.
    6) Der er forespørgsel om anskaffelse af en tryk-vakuum tester. Den anskaffes men det kræver bl.a. en person der styrer foreningens specialværktøj.
  5. Projekt mole ved fiskeplads. Udgiften er ca. 200.000. Der er søgt fonde.
    Projektet forventes igangsat i foråret 2027. Inden entreprisen sættes i gang skal der ryddes op.
  6. Status på varmeanlæg i klubhuset. Det forventes lavet inden jul,
  7. Status på tilbygning i ungdomsafdelingen. Der opsættes port i uge 46.
    Arbejdet på skuret skrider stille og roligt frem.
  8. Køleskabe efter sommerfesten er lavet. Der arbejdes på at de stilles i øldepotet.
  9. Generalforsamling tirsdag den 16. marts 2027. Der spises kl.18.00. Klubben er vært ved aftensmad. Generalforsamlingen starter kl. 19:00
  10. Status timer: Vi følger planen.
  11. Status medlemmer. Der er to afgange og et nyt medlem.

Viggo

  1. Skinner i beddingens ene side er blevet rettet op med stålplade, kiler og bolte.
  2. Status uddybning. Der afventes målinger på dybden inden uddybningsarbejdet iværksættes.
  3. Bestyrelsen gør opmærksom på at man er ansvarlig for de vinterinddækninger man laver på sin båd. Der er desværre eksempler på materiale fra disse inddækninger som flyver rundt på pladsen til fare for omgivelserne.
  4. Der indkøbes fortøjningspullerter til indermolen i bassinet mod vest når de nye pladser er etableret.

Kasserer

  1. Status. Der var 30 medlemmer der var i restance ved sidste kontingentindbetaling. Der måtte op til 3 rykkere før alle indbetalinger var i
    hus. Det er nødvendigt at så mange som muligt kommer på betalingsservice. Der vil komme forslag om at Girokort fremadrettet vil blive påført et ekstra administrationsgebyr.
    Der vil blive fremsat forslag om rykkergebyr ved generalforsamlingen
  2. Økonomi. Fortsat sund økonomi.

Status Jan

Pladsformand. Der kommer møde med pæleholdet. Der forberedes standardisering af bådpladserne på indermolen i vest bassinet. Der startes fra mastekranen. Man forventer at kunne nå halvdelen af pladserne inden næste sæson.

Status Rikke

  1. Rengøring. Anneks Baderummene er gjort ekstra rent for vinteren og de er nu lukket.
  2. Status fundraiser-gruppen. Der er søgt 5 fonde til Molen. Der afventes svar fra kommunen ang varmeanlægget.
  3. Status på vinterens program. Der mangler kun nogle få detaljer.
  4. Der sendes ud om VHF kursus. Meld jer til….

Status Leif

Grønne områder er fyldt op med både. Det er tid til at frosten overtager ukrudtet.

Status Malthe

Intet.

Evt.

Mødet sluttede kl. 21.30
Således opfattet af Rikke

Bestyrelsesmøder i 2026
Fre -11-Dec kort møde med mad bagefter.
Tir 12. Jan
Tir 09. Feb
Generalforsamling 2027 tirsdag den 16. marts kl. 19.00. Spisning kl. 18.00

Skriv en kommentar