Info: Der er placeret hjertestarter på terassen
Info: Der er placeret hjertestarter på terassen
Hadsund Sejlklub er certificeret Sikker Havn!
Hadsund Sejlklub er medlem af frihavnsordningen!
Snyd ikke jer selv for en usædvanlig sejleroplevelse i Mariager Fjord. Halvanden times sejlads inde i fjorden, der kaldes Danmarks smukkeste, anduver I Hadsund Lystbådehavn.
Her ligger i omkranset af fjord og idyllisk bøgeskov. Hadsund var førhen en travl trafikhavn. I dag tiltrækker havnen mange sejlere fra nær og fjern med sine topmoderne faciliteter og naturskønne omgivelser.
I havnens møder I vores gode gammeldaws havnefoged, der svarer på spørgsmål og er behjælpelig med tips til oplevelser i området. Vil I på tur, er der fra havnen korte afstande til vandrestier, cykelruter og fiskevand i særklasse.
Hadsundbroen
Før I når lystbådehavnen i Hadsund, passerer I Hadsundbroen. Kald brovagten på VHF kanal12 eller telefon 9857 1214, så får I svar på, hvornår broen åbner. Efter broen kommer I på styrbord side til Hadsund Lystbådehavn.
Oplevelser for hele sejlerfamilien
Havnen summer af liv og aktiviteter. Efter en lang sejltur kan børnene boltre sig på legepladsen, eller fiske fra havnens krabbebro. Legepladsen ligger i forlængelse af havnens terrasse og grillplads. Tag børnene med på tur og hils på råvildt og geder i Hadsund Dyrehave, blot to km fra havnen. I dyrehavnen kan I nyde jeres medbragte mad og nyde udsigten fra en stor overdækket platform.
Husk også mulighed for en gratis lånecykel
Destination Himmerland
Vi er i Himmerland – langt fra storbyens stress og jag. Her er der ingen selfie-hysteri, kilometerlange køer til top-attraktioner og myldretrafik. I Himmerland er der dejligt… bare dejligt! Her er ro og de eneste køer, du måske møder, har horn og græsser i naturen, som er åben for dig.
Himmerland er meget mere end natur – Himmerland er gode oplevelser for store og små. Det er en spændende historie og kulturarv, som også danner grundlaget for rigtig mange af områdets oplevelser.
Her finder du mere information om Himmerland – oplevelserne står i kø… http://destinationhimmerland.dk
Download GoVisit-app’en – så er du altid opdateret: http://destinationhimmerland.dk/govisit
Eller tag med på en digital guidet rundvisning på din mobil, lige når det passer dig: http://destinationhimmerland.dk/storyhunt
Grillplads og gode faciliteter
Det nyrenoverede moderne klubhus er åbent for havnens gæster og tilbyder et godt indrettet køkken. Viser vejret sig fra sin gode side, kan vi anbefale den hyggelige grillplads og den overdækkede terrasse. Tæt beliggende ved legeplads til de mindste.
Her er gas- og kulgrill til fri afbenyttelse for gæstesejlere (medbring selv kul).
I klubhusets østlige ende finder man toilet, og gratis bad.
Ligesom der også er vaskerum med vaskemaskine og tørretumbler der kan anvendes mod betaling
Indkøb
Hadsund centrum ligger kun 800 m fra havnen. Snup en is i byens hyggelige gågade, nyd stemningen, eller få tanket op med proviant i de mange dagligvarebutikker.
Gas
Flaskegas kan købes/ombyttes ved:
Circel K, Himmerlandsgade 12, 9560 Hadsund
XL byg, Industriparken 2, 9560 Hadsund
Betaling af havnepenge
Mangler I brændstof, kan der tankes marinediesel døgnet rundt. Der modtages alle former for kreditkort. El, vand og bad er inkluderet i havnetaksten.
Havnepenge betales via tallykey: www.tallyweb.dk/hadsund
Havnekontorets åbningstider finder du på kontaktsiden.
Opgaven som havnefoged går på skift, og I kan ved havnekontoret se,
hvem der er havnefoged i den pågældende uge og der er et telefonnummer.
Der findes to lukkede havne. Den “Gamle havn” og den “Nye Havn”. Alle pladser er mærket med rød/grøn skilt. Og det er tilladt at ligge sig på alle grønne pladser, samt langskibs på kaj der ikke er opmærket med gule markeringer. Samt efter havnefogeds anvisning.
Afvigelser i vanddybde kan forekomme, men bunden er blød.
På Hadsund Sejklubs havne areal forefindes areal forbeholdt for autocampere.
Området for autocampere, ligger med udsigt over det vestlige havnebassin, samt tæt på klubhus og legeplads.
For at værne om miljøet er der i 2021 opsat mulighed for tømning at toilet/holding tank samt gråvand.
Der er opsagt tømme anlæg for både ved siden af diesel stander, samt for autocamper mod skoven.
Cykeludlån
Benyt lejligheden til at komme rundt i sommerlandet med de mange naturoplevelser og historiske seværdigheder. Cykelstierne går helt til Mariager eller mod øst til Øster Hurup. En rask cykeltur på lidt over fem kilometer ender ved Havnø Gods og Nordjyllands ældste mølle, Havnø Mølle. Cyklerne er I velkomne til at låne på havnekontoret.
Strøm
Der er strøm på alle broer, samt på arealet for autocamper.
Alle udtag er blå 230V CEE udtag.
Diesel.
På “Diesel kajen” forefindes moderne diesel stander med Marine Diesel. Tankanlæg modtager de fleste betalingskort, og er åben hele døgnet.
Bedding.
Er uheldet ude og du brug for at komme på land, kan dette ofte lade sig gøre inden for kort tid.
Hadsund Sejklub har i 2021 indkøbt ny universal beddingsvogn som vil være i stand til at kunne service de fleste bådtyper.
Slæbested
Har du brug for at søsætte en trailedbåd kan dette nemt gøres ud fra et af klubbens to slæbesteder.
Kran
Hadsund sejlklub råder over to kraner. En trationel mastekran som kan anvendes op til ca 40′ sejlbåde. Samt en 2 tons kran, som kan bruges til søsætning og optagning af mindre både.