Vi mangler rengøring, når vores faste rengøringsassistent har ferie.
Det drejer sig om perioden fra den 4. juli til den 26. juli 2026.
Giv en hånd og en time eller flere, og hjælp med at holde vores klubhus, så toiletter, køkkenfaciliteter og opholdsrum er rene og præsentable for klubbens medlemmer og ikke mindst for alle vore dejlige sommergæster.
Arbejdet består i godt en times rengøring pr. gang, hvor alle bade og toiletter rengøres. Køkkenets vask og bordflade rengøres, og alle affaldsposer tømmes, når de er fulde. Hvis der er tid: Borde i de to sale tørres over. Stole sættes på plads. Gulve vaskes.
Der vil udgå nærmere instruks til alle hjælpere.
Der hænges en seddel op på opslagstavlen i køkkenet i klubhuset med alle de aktuelle dage på.
Skriv jer på en enkelt dag eller flere. Vi har brug for denne håndsrækning fra klubbens medlemmer, så vi kan få det til at spille.
På forhånd tusind tak.
Otto og Rikke
