Referat af bestyrelsesmøde afholdt den 4. november 2025

Hadsund Sejlklub Stander

Deltagere:
Preben Grøn, Gitte Nielsen, Otto Christensen, Malthe Blou, Viggo Hedegaard og Helene Madsen
Fraværende:
Lyers Jacob Conradi
Referent:
Helene Madsen


Kort fra formanden

Anders Dam var inviteret med til starten af mødet, hvor han præsenterede sit forslag til at vise bådpladsernes bredde på det rød/grønne skilt, der hænger ved hver bådplads.
Der fremstilles forskellige tal, som efter brug af en boreskabelon, kan monteres på skiltet.
Forstået på den måde, at når en bådplads er ledig for gæster, kan gæsten se bredden af pladsen. Det kan fx være 3,4 meter eller 3,5 meter eller andet.
Tallene er fremstillet i UV-bestandigt materiale.
Bestyrelsen er enige om, at projektet igangsættes.

Der er enighed om, at sejlklubben fortsætter med frihavnsmærket i næste sæson.

Der henstilles til, at medlemmerne aftapper eventuelt kølervæske i motoren inden søsætning i foråret – således det ikke ender ude i fjorden.

Økonomi

Klubben har stadig en god og sund økonomi.

Desværre er der stadig én restance fra sidste kontingent-betaling.

Kassereren har, ved denne kontingentperiode, brugt fuldstændig urimeligt meget tid på at skulle kontakte medlemmer, der ikke betaler deres kontingent rettidigt.

Det kan ikke være rigtigt, at det er nødvendigt.

Der opfordres til, at alle får tilmeldt betalingen til PBS

Klubben betaler 18,65 kr for hvert enkelt girokort, som skal sendes med posten.
Til sammenligning er klubbens pris 2,45 kr pr opkrævning, som går via PBS

Status på tilgang og afgang

Der har hverken været tilgang eller afgang af medlemmer siden sidste møde.

Kommende arrangementer

  • 29. november 18.00
    Julefrokost i klubhuset
  • 12. december 15.30
    Fredagscafe med gløgg og æbleskiver
  • 3. januar kl 11.00
    Nytårskur

Ungdomsafdelingen/sport

Ungdomsafdelingen havde sæsonafslutning den 29. september med de 12 børn, der er indmeldt. Ungdomsafdelingen har i løbet af vinteren ét arrangement om måneden for børnene.
Der arbejdes videre med en tilbygning til ungdomsafdelingen, samt ny port og talleykey i den eksisterende bygning.

Havnen/grønne områder

Der er opsat akustikplader i undervisningslokalet, og det har forbedre akustikken betydeligt.

Der er indhentet pris på nye flag kontra nye standere til havnen, og der enighed om, at vi beholder flagene (som holder ét år ad gangen)

Ramslaget er kommet i vandet. De indvendige pladser ved flydebroen skal ændres til bredder på henholdsvis 3,5 meter og 4,0 meter.

Næste møde

Afholdes den 12. december 2025

Skriv en kommentar