Referat fra bestyrelsesmøde 9 januar 2019

Deltagere : Jan Vernersen, Per Carlsen, Preben Grøn, Rene Poulsen, Jens Jørgen Falsig, Jens Nørgård og Leif Christensen.

Anders Toft Christiansen og Torben Jensen fra roklubben deltog under punkt 1.

Dagsorden :

  1. Fremtidsplaner for vinterbadere.
  2. Generalforsamling 2/3 2019.
  3. Økonomi og forløb af testperiode for det nye regnskabssystem.
  4. Resultat af rykkerbreve til skyldnere samt videre forløb.
  5. Ungdomsmedlemmer.
  6. Areal til autocampere.
  7. Kulturelt arrangement i sommerhalvåret.
  8. Arbejdsdag 30 marts.
  9. Eventuelt.

  1. Som aftalt har roklubben søgt fonde om midler til at opføre et vinterbaderhus helt nede ved vandkanten, meget tæt på sejlklubbens Vest mole, hvorfra badningen vil foregå i vinterhalvåret. Man forventer at få accept på  ansøgningerne og projektet er godkendt af kommunen. Tegningsmaterialet blev præsenteret for bestyrelsen og roklubben fik accept på at badningen kan foregå fra sejlklubbens arealer og at vinterbaderne overgår til roklubben, hvis projektet gennemføres. Den økonomiske del vil blive aftalt senere.
    Begge klubber håber på et fremtidigt godt samarbejde der kan tiltrække flere mennesker, skabe mere aktivitet og forskønne området.
  2. Aktiviteterne i forbindelse med den kommende generalforsamling blev gennemgået og opgaverne fordelt.
  3. Det nye regnskabssystem fungerer optimalt. Jens Jørgen Falsig deltager i et kursus i uge 5.
  4. De udsendte rykkere har fået en del til at betale det skyldige, men sejlklubben har stadig 18000 kr til gode hos medlemmer. Rykkerproceduren er udført, så nu er det inkasso.    
  5. Ungdomsafdelingen er ikke aktiv i 2019 pga. manglende tilslutning. Medlemslisten for ungdomsmedlemmer blev gennemgået og en del er slettet.
  6. Rene Poulsen har lavet en plan hvor forholdene for autocampere er forbedret. Der vil blive camper pladser med grus hvor den grønne bøje er placeret og der vil blive etableret udslagsvask på arealet op mod vejen. Projektet bliver iværksat hurtigst muligt.
  7. Fem spillemænd har tilbudt gratis musik på havnen nogle aftener fra slutningen af juni til midten af august. Super godt initiativ af musikerne, vi håber det bliver en stor succes og kan tiltrække mange mennesker.
  8. Arbejdsdagen 30 marts bliver organiseret af Jan Vernersen og Rene Poulsen. Der bliver ophængt tilmeldingssedler til de forskellige opgaver i klubhuset. Dagen begynder med kaffe og rundstykker og der serveres biksemad til middag. Bestyrelsen håber på mange deltagere, så sejlklubben såvel inde som ude kan blive rigtig flot fra starten af den nye sæson.    
  9. Per Carlsen ønsker at træde ud af bestyrelsen, i stedet indtræder John Nielsen. Jens Jørgen Falsig og Jens Nørgård deltager i FLID ( foreningen for lystbådehavne i Danmark ) møde i Aalborg. I september afholdes DM for Ynglinge i Hadsund.

Referent Leif Christensen.   

Skriv en kommentar