Hadsund den 17.8.1943
Sejlsportsinteresserede forsamlet til Møde paa Hotel ”Hadsund” hvor en Del Sejlsportsinteresserede havde indbudt til Møde for at søge startet en Sejlklub for Hadsund. Der var mødt 18 og man enedes om at starte en Sejlklub hvis Navn blev vedtaget til at hedde ”Hadsund Sejlklub”. Man gik derefter over til Diskussion om Stander og mellem forskellige Forslag vedtoges med Stemmeflerhed at Standeren skal være en Kopi af Broen med hvid farve på blaa Bund. Det vedtoges at lave Lovene ligesom Silkeborg Sejlklubs Love med den Tilføjelse at Generalforsamlingen kan ændre den med ¾ Majoritet. Kontingentet vedtoges til at udgøre 10 Kr. for aktive Medlemmer og 3 Kr. for passive Medlemmer. Aktive Baadejere betaler et Indskud på 5 Kr. Følgende blev aktive Medlemmer Gunnar Sauer, Kristian Jensen, Teddy Fredriksen, Frederik Vraa, Hans Jensen, Sigfred Mortensen, Ejler Jensen, Jens Olesen, John Pedersen, Tage Hvims, Ove Hvims, Godfred Frandsen, Gunnar Larsen, Christian Holt, Vagn Nørgaard, Ole Poulsen, Vagn Sørensen. Passive medlemmer Jørgen Guldhammer, Kristian Kjær, Jacob Brandt.
Man gik herefter over til Bestyrelsesvalg og Valg af Formand. Til Formand valgtes Installatør Jens Olesen med 11 stemmer af 17. De tre bestyrelsesmedlemmer der skal være Baadejere valgtes Ove Hvims, Ejler Jensen, Chr. Holt med henholdsvis 13,11,10 Stemmer. Som ikke Baadejer valgtes Hans Jensen. Som Suppleanter valgtes Chr. Jensen og Sigfred Mortensen. Som Revisorer Vagn. Nørgaard og Gotfred Frandsen.
Hadsund Sejlklub blev stiftet i maj 1943. Det var tobaksforhandleren Ove Hvims der indkaldte til den stiftende generalforsamling. Han havde købt en Bergs spidsgatter og sammen med elinstallatør Jens Olsens blanklakerede cedertræsbåd “Finn” var der basis for en sejlklub. En håndfuld aktive medlemmer var med fra starten, blandt andet den senere formand og æresmedlem Sigfred Mortensen.
Klubben blev stiftet under besættelsen, så der var skrappe begrænsninger for hvor man måtte sejle, men en tid måtte man fortsat sejle vest for Hadsundbroen, når blot der var malet et nummer på skroget. Klubben havde ikke egen havn, der skulle gå rigtigt mange år før det lykkedes, men i de første år lå de fleste både ved Brandts bedding der lå lidt øst for den nuværende sejlklub.
Der var dog mange forsøg på at få en havn etableret. Allerede i december 1943 blev der gjort et forsøg på at erhverve en grund østen for Brandt bedding – hos skibsbygger G.V. Larsen – men det mislykkedes.
I juni 1944 købte klubben et øvelsesfartøj “Ingolf” af skibsfører H. Hollesen for 1200 kr. Der blev valgt tre medlemmer til at klare det praktiske i forbindelse med øvelsessejladser, men det viste sig hurtigt at driften var for dyr, så skibet blev solgt til Evald Thisted, der havde fungeret som instruktør.
Det var ikke nemt at arrangere kapsejladser på den tid på grund af besættelsesmagtens restriktioner. De eneste fremmede både der kunne komme til fjorden var både fra Aalborg, for de var faktisk allerede flyttet til fjorden fordi tyskerne havde forbudt sejlads på Limfjorden.
Nyt forsøg på at etablere havn
I 1945 købte klubben en grund der lå mellem den nuværende havn og Thygeslund, prisen var 3000 kr., og der blev drænet og indkøbt pæle til havnen, så prisen løb op i 7000 kr. som bestyrelsen kautionerede for. Man havde dog ikke taget myndighederne i ed. Man havde ikke vejret, og fredningsmyndighederne sagde nej til etableringen, så det endte med at man senere måtte sælge grunden til fisker Anker Møller for 2500 kr.
Da det igen var blevet muligt at sejle i hele fjorden arrangerede man natkapsejlads fra Hadsund til Als Odde, for der var absolut ingen lys eller fyr på strækningen, så det gjaldt om at være heldig og en god navigatør. Men ikke alle nåede Als Odde, mange måtte gennem årene tilbringe en nat på grund, og var det en sejlbåd der var gået på grund ved højvande, var der ikke megen søvn når båden lagde sig til ro på siden.
Kapsejladserne fortsatte indtil der blev etableret fyr og båker på strækningen. Der blev også i mange år arrangeret natsejladser op ad fjorden, men det var typisk navigationssejladser hvor man skulle finde en række mærker, og tage en seddel som bevis på at vi havde været der.
Høllet
I 1946 blev det aftalt med ejeren Chr. Uhrenholt, at man måtte slå en bro i Høllet. Det var et samarbejde mellem sejlerne fra Hobro, Mariager og Hadsund der stod for etableringen. Etableringen af denne bro var nok en af de lykkeligste hændelser gennem tiden, for Høllet er det smukkeste sted i fjorden og broen eksisterer stadig, dog er den fornyet flere gange, senest i 2012. Mens Uhrenholt levede blev der etableret en klausul på grunden, der tillod sejlere fra Hadsund og Hobro at benytte broen. Mariager ville ikke være med, og det har de givet fortrudt mange gange.
I 1946 lejede klubben et øvelsesfartøj af brobetjenten Jakob Brandt for den formidable sum af 15 kr. om måneden. Planen var at tilbyde sejladstræning for piger og drenge, men det kneb med interessen.
Pinsekapsejladserne
Da tingene var normaliseret efter krigen kom der gang i pinsekapsejladserne. Feltet var en overgang oppe på 72 både, med deltagere fra Århus, Grenå, Randers, Aalborg, Frederikshavn, Hobro og Mariager. Efter sejladsen var der middag og bal på hotellet, hvor også præmierne blev overrakt. Startgebyret var 10 kr. pr. båd og entreen til ballet udgjorde 2,50 kr. for herrer og 2,00 kr. for damer. Under ballet var der også bortlodning af forskellige effekter, en gang således en skibsmodel fremstillet og skænket af G.V. Larsen.
Igen grundejere
I 1950 var der igen planer om at etablere en havn. Denne gang var det lige vest for Engvej, dvs. på det areal hvor klubben nu ligger. Engen hørte under Dalsgaard og var ejet af Obelfamilien. Der blev optaget forhandlinger, og man forsøgte at bytte sejlklubbens grund – som ikke måtte benyttes til havn – med grunden ved Engvej, ja man havde vist mange forslag om mageskifter, men hele cirkusset ville koste 10.000 kr. og de penge havde klubben ikke. Men det endte godt. Frederik Obel forærede klubben jordstykket som den ældste del af havneanlægget er placeret på. Obel betingede sig at arealet kun blev anvendt til lystbådehavn, og at klubben skulle sætte hegn og plante træer i skel. Dernæst skulle der skaffes vejret, så man kunne køre til sejlklubben via Engvej. Det blev klaret ved en aftale med matros Kaj Nielsen, der ejede nabogrunden. Det var i 1953 og for første gang udnævnte man et æresmedlem, nemlig brobetjent Jakob Brandt.
Det var også det år, hvor Sommers Femmands Orkester spillede til pinseballet, de skulle have 230 kr. Hotellets Guf-anretning kostede otte kr. pr. kuvert. Samme år fik man i øvrigt en aftale med udvalget for Mariager Fjord om at man måtte bruge slæbebåden “Als” til at hente sejlere ved Als Odde før pinsekapsejladsen. Betingelsen var alene at man skulle kunne forhandle sig til rette med mandskabet på “Als” nemlig Harald og Karl. Når det kunne være nødvendigt at hente både i Als Odde skyldes det at de færreste både havde motor, og pinseferien var jo ikke lang. Pinselørdag arbejdede man typisk til kl. 12 så der var ikke megen tid at løbe på, når man skulle sejle kapsejlads i Hadsund om søndagen.
Selvom man nu havde en grund kneb det med økonomien så man kunne komme videre. At købe broer til bådehavnen viste sig at være alt for dyrt, og nu vidste man i hvert fald at man skulle have tilladelserne på plads inden arbejdet kunne iværksættes. I 1958/59 var man kommet så langt at der kunne sendes ansøgninger til fredningsmyndighederne, Vandbygningsdirektoratet, Landbrugsministeriet og Søkortarkivet. For at forbedre økonomien blev kontingentet hævet fra 10 til 15 kr.
I gang med havnen
Endelig kom man i gang med havnen i 1959. På Villy Christensens værksted bandt en del medlemmer jern til betonspuns, hvorefter de støbte pælene på murermester Jensens plads. De blev så rammet ned, men det skred langsomt frem, så der blev entreret med Verner Jensen om at gøre arbejdet færdigt. Resten af spunsvæggen blev lavet af telefonpæle der blev købt billigt. Til slut støbtes betonhammer øverst. Den samlede pris var 2440 kr.
Klubbens medlemmer forsøgte nu at grave havnebassinet ud med skovle og trillebøre, senere med en gammel lastvogn, hvorpå der var monteret et Väneren dæksspil med en slæbeskovl, der kunne tage en kvart kubikmeter – men bunden var for hård, og man måtte så akkordere med Byggeriets Maskinstation om at grave det første stykke ud. Det sidste stykke ud til sejlrenden måtte klares på anden vis. Her fik man skibsfører Ove Nielsen til at slå det sidste stykke væk med sit fragtskib. Da det var klaret var der plads til 12 både foruden selve beddingen – hvor der nu er slæbested. Prisen for uddybningen var 1200 kr., men nu kunne man så også begynde at få penge ind fra udlejning af pladser.
Jollebygning
I 1960 blev der arrangeret et aftenskolekursus i jollebygning ved sløjdlærer Lund Pedersen, og der blev bygget fire optimistjoller og to OK-joller. Da man manglede et sted til at bygge jollerne, og ingen egnede lokaler kunne findes, forærede tømmerhandler Helge Jensen klubben et hus som havde været anvendt til støbegodsudstilling, det var meget primitivt uden gulv eller varme, så der blev fyret med petroleum og stanken var ulidelig.
Men klubben havde fået sit første klubhus, og det blev rammen om mange gode fester. I 1973 blev grundstammen til det nuværende klubhus – opført med frivillig arbejdskraft – indviet. Siden er det udvidet et par gange senest i 1990.
I årene 1976 / 78 udvidedes havnen med det vestlige bassin (ny havn) – igen med en stor indsats af klubbens medlemmer – med en pontonbro langs med fjorden. I den forbindelse lejede klubben et areal af kommunen, så vi i dag holder til på både en ejet og en lejet grund. Begge grunde ligger i fredet område. Det giver lidt besværligheder med tilladelser til byggeri i vand og på land, men sikrer os til gengæld en enestående beliggenhed.
I vinteren 2006 gennemgik klubhuset en større renovering, udført af en gruppe energiske medlemmer. Nedbrydning af en skillevæg, ny gulvbelægning m.m., samt montering af et nyt og flot køkken.
Fra de 12 bådpladser det startede med, råder Hadsund Sejlklub i dag over 125 + et mindre antal gæstepladser på ydersiden af pontonbroen.
Formænd
- El-installatør Jens Olesen 1943-44
- Skibsbygger G. V. Larsen 1944-46
- Landinspektør Hans Jensen 1946-50
- Grosserer Ove Hvims 1950-56
- Varmeinstallatør Sigfred Mortensen 1956-57
- Montør Christen Christensen 1957-62
- Varmeinstallatør Sigfred Mortensen 1962-67
- Kontorassistent Poul Johan Sørensen 1967-71
- Ingeniør John Carlsen 1971-75
- Bagermester Niels Nielsen 1975-78
- Fabrikant Børge Poulsen 1978-81
- Blikkenslager Ole Nielsen 1981-85
- Tandlæge Annemette Eriksen 1985-89
- Grosserer Hans Jørgen Jensen 1989-92
- Driftsleder Poul Flohr 1992-95
- Regnskabschef Børge Poulsen 1995-2002
- Direktør Morten Knudsgaard 2002-2012
- Cand. Jur. Jens Nørgaard 2012-2020
- Seniorsergent Paw Kristensen 2020-