Deltagere:
Paw Kristensen, Preben Grøn, Jens Jørgen Falsig, Jan Vernersen, Viggo Hedegaard og Helene Madsen
Fraværende:
Jesper Qvist
Referent:
Helene Madsen
Nyt fra formanden
Etablering af nyt baderum er godt i gang.
Der kommer vinyl på gulvet og vinyl i vådrumsområdet, resten bliver beklædt med glat glasvæv.
Døren til spilhus er svær at åbne og lukke. Der vil blive lavet en jernramme, som efterfølgende skal beklædes med samme træbeklædning igen.
Opstarten af ungdomsafdelingen/sejlerskole kører efter planen. Der bliver et ”Åbent Hus-arrangement/Intro til opstart af Sejlerskole” lørdag den 13. maj 2023. Denne dag vil der blive mulighed for at prøve en optimistjolle, en tur i rib båd, og der vil komme en trailer
fra Dansk Sejlunion med diverse udstyr, som kan afprøves på vandet.
Endvidere vil der blive opstillet en hoppeborg, samt serveret pølser/sodavand til børnene.
Der er modtaget et tilskud på 27.000 kr fra Mariager Fjords udviklings- og talentpulje, og et tilskud på 30.000 kr fra Hempel Fonden.
Tiden nærmer sig for den kommende generalforsamling lørdag den 4. marts, og det giver såvel nye som gamle medlemmer mulighed for at melde sit kandidatur til bestyrelsen, revisor samt suppleanter.
Der arbejdes på en aktivitetskalender, som medlemmer kan printe ud og hænge på opslagstavlen hjemme, således man nemt og overskueligt kan se klubbens aktiviteter for hele året.
Der er lige betalt forsikringer for havnen, som omfatter havne anlæg, klubhus, ansvarsforsikring for både slæbested for optagning og isætning, samt flytning af både på land. Det er efterhånden en stor post ca. 63.000 kr. eks. ansvarsforsikring på gummigeden.
Der er opsat en 240 l affaldscontainer til plast. Der vil ikke blive opsat en affaldscontainer til madspild, da vi er i dialog med Hadsund Renovation, som ikke mener, at det giver mening. Jern og metal skal fortsat i jerncontainer ved maskinhal. Batterier, gasdåser og
oliefiltre skal den enkelte bådejer/autocamper selv bortskaffe.
Troels Jensen arbejder i øjeblikket på muligheden for at installere solceller på klubhusets tag. Der antages at være plads til cirka 18 KW. Projektet skal finansieres via fonde og egenbetaling. På nuværende tidspunkt kender vi ikke økonomien og de skattetekniske konsekvenser, – og om det er lønsomt, når vi er en forening/havn med CVR-nummer.
Bestyrelsen har lavet en ”to do-liste” med opgaver, som skal laves inden sejlsæsonen starter. Derfor er mange medlemmer blevet kontaktet af Jan Vernersen, og alle opgaver er nu fordelt.
Bestyrelsen har godkendt Elo Jensens ansøgning om at bo i sin båd.
Status på økonomi
Klubben har stadig en god og sund økonomi.
Hvad er status på afgang og tilgang af nye medlemmer
Der har ikke været hverken afgang eller tilgang af medlemmer siden sidste møde
Projekter i sejlklubben
Beddingsforholdene (skinner m.m.) skal renoveres. Det påregnes, at beddingen bliver lukket cirka 22. oktober og cirka 2 måneder frem. Derfor skal alle både være oppe senest den 22. oktober 2023 – mere herom senere.
Næste møde
Afholdes den 14. februar 2023