Referent: Helene Madsen
Formanden kunne byde velkommen til 35 fremmødte medlemmer.
- Projekter på tegnebrættet
Nye vinduer i klubhuset (vinduerne mod nord + baderummene + dobbeltdøren). Klubben har fået 36000 kr fra vedligeholdelsespuljen, og vi stiller selv arbejdskraft til rådighed. Igangsættes denne vinter.
Ny flydebro oliekajen, vi har fået 75000 kr fra Elro-fonden. Da vi går fra en træbro til en flydebro, skal der ansøges ved kystdirektoratet, hvorfra vi venter svar. Der er en ventetid på 4 mdr. og efterfølgende sagsbehandlingstid på cirka 3 til 4 måneder. Forventes iværksat i efteråret 2022.
Opfriskning af klubhusets inventar, evt nye stole og nye maritime billeder på væggene. Søger et til to medlemmer, som kunne tænke sig at stå for udsmykning og indretning.
Bord- bænkesæt til hele havnen i vedligeholdelsesfrit materiale, søger fonde.
Der er igangsat dræning af det trekantede areal, og muligvis udvides autocamperpladsen.
Mere strøm til havnen.
Der er et ønske om strøm ved Høllet. Hadsund, Hobro og Høllet skal have møde, om hvorledes dette kan gøres. Der skal endvidere laves en aftale med lodsejeren ved Høllet og fremtidige regler.
Der arbejdes på indkøb af et fælles festtelt i samarbejde med Vivie og Hobro.
Det nye betalingssystem har givet lidt udfordringer, men det forventes at være et spørgsmål om tilvænning.
Nyt låsesystem – vi har pt ca 400 nøgler i omløb, uheldigvis også hos personer, der ikke længere er medlem af klubben.
- Sport
I denne sæson har der typisk kun været 4 både til kapsejladsen om onsdagen, hvor der tidligere år har deltaget cirka 12 både. Der er enighed om at gøre en aktiv indsats for at få nye medlemmer med til kapsejladserne. Der fremkom forslag om evt at lave kapsejladsen i nogle weekender.
Omkring opstart af ungdomssejlads junior 8-15 år – hvordan, kan og vil vi det? Det kræver helt afgjort nogle ildsjæle. Der arbejdes videre med forslaget om at indkalde en sportskonsulent fra Dansk sejlunion, som kan komme med råd og vejledning, hvis der er opbakning til projekt, ellers vil projekt blive lagt på hylden i et par år.
Et alternativ til opstart af en sejlerskole, kunne være en mentorordning.
- Sociale arrangementer
Der kom forslag om et hjerterstarter-kursus, evt gennem DGI
Større terrasse til bænke og festtelt.
Sejlerforedrag.
- Vedligeholdelse havn/klub
Forslag:
Der mangler lidt fliser op til klubhuset, for at give et bedre helhedsindtryk.
Færdiggørelse af anker-projektet, hvor der mangler nogle ringe.
Udskiftning af reb/træværk.
- Udlejning af klubhuset
Der var enighed blandt de fremmødte medlemmer om at fastholde de nuværende regler vedrørende udlejning af klubhuset, og ikke ændre på den gældende periode.
- Evt
Der efterlyses flere kvinder på banen (eksempelvis var der til medlemsmødet kun 2 kvinder ud af de 35 fremmødte).
Der blev spurgt til planen om fjernstyring af Hadsund Broen – Paw undersøger nærmere.
Forslag om en container på havnen, hvor man kan leje et box til opbevaring. Det enkelte medlem kan kontakte bestyrelsen, hvis man er interesseret.