Referat af bestyrelsesmøde afholdt den 29. sept. 2022

Deltagere:

Jan Vernersen, Preben Grøn, Viggo Hedegaard, Jens Jørgen Falsig, Dennis Hede

Fraværende: 

Helene Madsen

Referent:

Paw Kristensen


Nyt fra formanden

Sejlklubbens låsesystem er taget i brug, og der er udsendt en midlertidig kode, som kan bruges indtil den 12. okt. Erik Lunding, Paw, og Preben Grøn er ansvarlige for systemet.

Autocampere er overgået til forbrugsafregning på EL den 20. sept. Der vil blive nogle udfordringer, hvis gæster ønsker at benytte klubhus og bad samt el. Dette kræver, at man registrerer sig på Tallyweb, når man ankommer eller anløber Hadsund Sejlklub. Vi har fjernet kontantbetaling, da vi mener, at det forvirrer vores gæster mere nu hvor der skal bruges en personlig kode, som gælder for det betalte ophold.

Bommen til slæbested vil der også komme kode på. Gæster og brugere har eller får deres personlige kode, når man køber et produkt. Dette betyder, at gæster ikke behøver at kontakte havnefogeden eller andre på havnen for at kunne benytte slæbestedet.

Der var møde den 26. sept om opstart af ungdomsafdelingen. Der var fremmødt ca. 10 medlemmer inkl. 3 fra bestyrelsen. Bestyrelsen vil facilitere og støtte 100 % op om opstart af ungdomsafdeling, men de 4 initiativtager kan ikke løfte opgaven uden støtte fra bestyrelse og medlemmer. 

Der er udsendt indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling onsdag den 26. okt. 2022 kl. 19:00, hvor vi skal finde ud af, om vi skal bruge forbrugsafregning via Tallykey eller ej. Der vil blive udsendt informationsmateriale seneste den 18. okt. 2022.

Hadsund Sejlklub er i løbende dialog med SF Pontona om at få flyttet broen ved oliekajen, men SF Pontona venter på, at der kommer et skib med det fornødne udstyr i området.

Der har været et stort besøg af autocamper og gæstersejlere i 2022 til dags dato

Autocamper: 1468
Fjordordning: ca. 200
Gæstesejler: 514

Nu hvor sæsonen er slut, har vi også valgt, at der planlægges på rengøring mandag, onsdag og fredag – og en let rengøring søndag.

Der har været fællestur til Høllet, hvortil der var stor tilslutning. En stor tak til initiativtagerne. Vi vil tilsikre os, at det kommer i vores aktivitetskalender for 2023. Dette arrangement er ikke planlagt. Man møder op i Høllet med sin båd eller kører dertil for at hygge sig. De eneste krav er godt humør og mad.

Louise Christensen tog initiativ til at arrangere en tøsetur. Det blev en succes med 11 tilmeldte, som fik en god weekend i Mariagerfjord. Denne begivenhed vil ligeledes blive lagt i kalenderen for næste år.

Herreturen var der også god tilslutning til. Der var i alt 20 medlemmer og 6 både. Vejret var godt i år, som gav en blandet sejllads med sejl og motor. Turen gik til Øster Hurup, Læsø, Hou og Hadsund

Vi opfordrer ny som gamle til at støtte op om fællesturene for at styrke fællesskabet i klubben.

Der har været nogle problemer med gummigeden. Man troede, at det var bremseforstærkeren, men problemet var en bremsekaliber, der var utæt. Vi venter på reservedele.

Der er blevet udbedret nogle skader på skinner i slæbestedet, og der er indkøbt 60 meter skinner til fremtidig vedligeholdelse.

Duelighedsbevis og VHF-radiobevis bliver ikke muligt at tilbyde i vinter. Vi har været i løbende dialog med LOF, men det har ikke være muligt at finde en instruktør.

Formanden og Per Carlsen er blevet enige om, at der ikke bliver vist Live Streaming fra Århus Universitet. Der var få få medlemmer som benyttede sig af tilbuddet, og det er svært at finde tid til fremvisningen. Hvis der skulle være medlemmer, som har lyst til at komme med sin PC og stå for livestreaming, kan formanden eller Per Carlsen være behjælpelige.

Status på økonomi

Klubben har haft en stigende indtjening på autocamper og gæstesejlere. Dette har også medvirket til en god og sund økonomi.

Hvad er status på afgang og tilgang af nye medlemmer

Der bliver en afgang på 3 både i løbet af de næste par måneder.

Vi har et kommende medlem, som har søgt bestyrelsen om tilladelse til at bo og have fast adresse i Hadsund Sejlklubben. Bestyrelsen har imødekommet ansøgningen. 

Vi har modtaget en indmeldelse på en ny bådejer, som først vil komme med båden til den kommende sejlsæson.

Arrangementer

  • Opstart svømning torsdag 27. okt. kl. 16:30
  • Standerstrygning 29. okt. kl. 14:30
  • Medlemsmøde onsdag 2. nov. 2022 
  • Fredags cafe opstart 4. nov. Kl. 15:30 til 17:00
  • Julefrokost lørdag den 19. nov. kl. 12:30

Der vil blive lavet en aktivitetskalender for kommende arrangerementer i 2022/23.

Der arbejdes på filmaften, sejlerforedrag, åbent hus, kræmmermarked mv. 

Klubhus:

Der kigges på en 75/80” storskræm til erstatning for projektor. 

Der er bestilt en ny opvaskemaskine. Den vil blive leveret den 18. okt. 2022

Sport:

Guleærter er aflyst 1. Okt. Grundet manglende tilmelding.

Projekter på havn og klub: 

Her kan nævnes. 

  • Vinterbaderrummet er ved at blive nedrivet.
  • Jollekran males i foråret 2023
  • Forbedring/forskønnelse af indkørslen til sejlklub
  • Nye tagrender på klubhus
  • Gulv i vaskerum
  • Krabbe – slids- og knobtavle

Dokumenter:

Bestyrelsen er i gang med opdatering og udarbejdelse af ordensreglement og lokal bestemmelse for bådejere i Hadsund Sejlklub.

Ekstraordinær generalforsamling

Der er ikke enstemmighed i bestyrelsen om det nye elforbrugsbetalingssystem via TallyWeb. Det er af denne særlige grund, at beslutningen skal tages på en ekstraordinær generalforsamling.

Næste møde

Næste møde tirsdag den 8. nov. 2022 kl. 19:00

Skriv en kommentar