Dagsorden til den ordinære
generalforsamling i Hadsund Sejlklub
lørdag den 11. nov. 2017 kl: 13.00 i
klubhuset.
- Valg af dirigent.
- Bestyrelsens beretning om det forløbne år.
- Forelæggelse af regnskab for det forløbne år til godkendelse.
- Forelæggelse af budget for det kommende år.
- Fastsættelse af prisliste, inkl. kontingent, leje, afgifter m.m. (vedlægges)
- Behandling af evt. indkomne forslag.
Der er indkommet 3 forslag til ændring af vedtægterne:
Fra Cathie Rasmussen er modtaget forslag til ændring af § 8.2 (ændringsforslag er markeret med kursiv): § 8.2: Forslag, der ønskes forelagt generalforsamlingen til vedtagelse, skal skriftligt være formanden i hænde senest 3 uger før generalforsamlingens afholdelse og medtages i den endelige dagsorden. Har et medlem fremsendt flere ønsker til generalforsamlingen, skal der ske afstemning for hver enkelt forslag. Bestyrelsen har pligt til at undersøge, om forslagene er lovlige jf. Dansk Sejlunion, inden generalforsamlingen. Der dokumenteres, hvis det ikke er lovlig.
Fra Cathie Rasmussen er modtaget forslag til ændring af §10 (ændringsforslag er markeret med kursiv):Ændring i disse vedtægter kan ske på enhver generalforsamling, når 2/3 af de afgivne stemmer er for, og når mindst l/3 af medlemmerne er til stede (beregnet af de til Dansk Sejlunion sidst indberettede tal, disse tal oplyses på generalforsamlingen). Der skal ske afstemning ved hver enkelt vedtægts ændring. Er færre til stede, stemmes der alligevel, og opnås 2/3 flertal for, skal bestyrelsen inden 14 dage indkalde til en ekstraordinær generalforsamling. Her kan 2/3 flertal vedtage samme forslag, uanset hvilket antal medlemmer der er til stede.
På baggrund af drøftelserne på generalforsamlingen i 2016 foreslår bestyrelsen følgende ændringer af vedtægterne: § 5.12: Medlemskab er for enkeltpersoner. Ægtefæller eller samlever til medlem med bådplads har samme rettigheder som medlemmet, med undtagelse af stemmeret – se dog §8.3.
- 8.3 Stemmeret har alle myndige, der har været medlem af klubben i de sidste 3 måneder før generalforsamlingen, og som ikke er i restance. Umyndige kan repræsenteres ved dennes værge som kan stemme på medlemmets vegne. Stemmeberettigede medlemmer kan afgive en skriftlig fuldmagt til et andet stemmeberettiget medlem eller ægtefælle/samlever, dog kan man kun medbringe én fuldmagt.
- Valg af bestyrelse: 3 medlemmer af bestyrelsen er på valg.
-Jens Nørgaard og René Poulsen indstilles til genvalg
-Endvidere indstilles Per Carlsen til valg
i stedet for Keld Gammelgaard, der ikke ønsker genvalg
- Valg af 2 revisorer og 1 revisorsuppleant
Revisorerne Hans Jørgen Jensen og Jørgen Windfeldt indstilles til
Genvalg.
Endvidere indstilles revisorsuppleanten Ole Nielsen til genvalg
Bestyrelsen.