Brug 2 minutter på at se filmen ”Kan du bruge havnens redningsudstyr?” og bliv klogere på, hvordan du bruger redningshagen, redningskransen eller løfter en bevidstløs person op af vandet med den løse stige. Øv jer sammen på havnen og vær klar til at gribe ind, hvis uheldet er ude.

Filmen er en del af projekt Sikker Havn, af Foreningen af Lystbådehavne I Danmark (FLID), der er støttet af TrygFonden. 

Som de fleste med indenbords motor ved, har vi opsamling af brugt motorolie så dette kan blive genbrugt på korrekt vis. Årsagen til at hullet i beholderen er så lille at man ikke kan få et oliefilter ned i den er at vi IKKE ønsker at indsamle brugte oliefilter.

Så er vestmolen klar til den ny sæson, flot shinet op!!

En ny sæson står for døren, og har man planer om at sejle uden for fjordens beskyttede vande, er det måske en idé at se på radarreflektorerne. Hvis de ser ud som på dette billede skal man være klar over, at den eneste virkning de har, er at berolige konen. De er ganske usynlige for alle andre. Som det hedder i en undersøgelse så er disse radar”reflektorer” velegnede som udstyr på en Stealth Bomber.

Er du usynlig når du sejler

Af Keld Gammelgaard

Hvem har ikke prøvet at sejle i usigtbart vejr, og så håbet at de ”store” skibe kan se båden på radaren, og selvfølgelig har du investeret i en radarreflektor, så skulle den ged være barberet. Men det er den ikke.

Hvis man har valgt den populære rørformede reflektor (mærket Mobri) som man har sat op i sin mast, kan man godt bede sit fadervor, hvis et større skib er på kollisionskurs, og det er usigtbart. Som det hedder i en rapport, så vil den rørformede 2” radarreflektor egne sig godt som udstyr på en Stealth Bomber. At en radar skulle finde reflektoren er som at finde en nål i en høstak.

Interessen for om radarreflektorer overhovedet virker er blevet fremmet af flere ulykker, og senest i 2007 hvor den 25 fods Ouzo blev sejlet ned af et passagerskib i den engelske kanal – det var mørkt, men ikke usigtbart, men søen var omkring 1,5 m. De britiske myndigheder undersøgte derfor om passagerskibet ikke skulle have set sejlbåden på radaren. Og den deprimerende konklusion var at det ville have været et held, hvis det var sket. En moderne sejlbåd er svær at se på radar, hvis der er lidt. Mange sejlbåde har skrå vinkler, og er fremstillet af glasfiber, så på radaren syner de ikke af meget. Masten kan give et ekko, men hvis ikke masten står lodret, går ekkoet ikke tilbage til radaren.

Det førte til at man i 2007 lavede en egentlig videnskabelig rapport om radarreflektorer http://www.maib.gov.uk . Rapporten er noget langhåret, så man kan med udbytte læse en enklere fra 1995 først (http://offshore.ussailing.org/Assets/Offshore/SAS+Studies/radar+reflector+tests.pdf)

Det er simpelthen et spørgsmål om størrelse, desto større og desto højere reflektoren er desto større er chancen for at man på radaren kan skelne båden fra ”sea clutter”. Jeg læste på et tidspunkt at man kunne hænge en pose med krøllede øl dåser op i rigningen, om det virker, og om man også kan bruge sodavandsdåser, ved jeg ikke.

Det er netop størrelsen der gør at Mobri’s 2” ”tube reflector” er uden virkning og storebroderen på 4” ”performed very poorly”, så på den gamle karakterskala får de henholdsvis 00 og 03, den firkantede eller runde, hvor 3 plader står vinkelret på hinanden får et pænt 5 tal. (men det skal være den største der er godt 16”)

Tre reflektorer får et lille 6 tal – 6 gives for bestået, dvs. at de kan opfylde ISO8729 – (de tre er: Vikings Large Tri-lens, Echomax 230 og Firdell Blipper), de ligger lige under ISO kravet.

Skal Isokravet opfyldes med overbevisning, dvs. til et 10tal. skal man vælge en ”aktiv” reflektor, det vil sige at den bruger strøm, men til gengæld forstærker den ekkoet, og prisen på den undersøgte ”Sea-Me” nærmer sig de 6000 kr., og har man lige givet en mio. for en båd, kan man jo ikke smide 6000 yderligere væk til en reflektor.

Det bedste er naturligvis at det er dig der ser det andet skib, for det er nu engang det største og nemmeste at se, og så kunne det jo være, at det andet skib var en fuld russer. Så radaren på egen båd er naturligvis en perfekt løsning, men personligt har jeg ikke råd til en sådan, og båden ville jo synke hvis jeg skulle have den og så en redningsflåde o.m.a. Så jeg har valgt at satse på AIS. Efter at have krydset bl.a. T-ruten i usigtbart vejr (jeg ved godt at yachtskippere ikke gør det, men mit eksamensbevis var ikke helt tørt), besluttede jeg mig for at investere i en såkaldt AIS radar fra Nasa. I Danmark koster den op mod 4000 kr., men kan fås i England til det halve inklusive forsendelsesomkostninger. AIS positionerne vises på en lille ekstra skærm, hvor man umiddelbart kan se om der er kollisionsfare. Har man en stor kortplotter kan man naturligvis vælge en model der lægger positionerne ind på GPS’en. Til nød kan man klare sig med en smartphone i de indre farvande. På hjemmesiden http://www.marinetraffic.com/ais/dk kan man se positionerne, det kræver dog telefondækning, og siden garanterer ikke for at positionerne er opdaterede.

Det ikke er tilladt, at have båden stående på land med riggen monteret i mere end 1 uge.

Skulle der være specielle behov for længere ophold skal det aftales med havnefoged/pladsformand.

Alle opfordres til at gennemgå beddingsvognene grundigt angående styrke/tæring inden optagning af bådene.

Desuden opfordres der til at vurdere, om man ønsker tidligt /sent søsætning til foråret, når bådene placeres på sporene om efteråret. Derved bliver behovet for at flytte rundt med bådene til foråret mindre.

Af hensyn til brandfare er det, uanset om båden er på land eller i vandet, forbudt at have konstant tilsluttet landstrøm.