Bådtyper | Udskriv |

I ungdomsafdelingen sejler vi i Optimistjoller, Europajoller og ynglinge.

Optimistjolle

Optimistjollen er konstrueret i 1948 af Clark Mills, USA. Jollen er en lille sænkekølsjolle med ideelle egenskaber som begynderbåd for ét barn. Optimistjollen er bygget i glasfiber på knækspant med spejlgat og pramstævn. Den er åben og synkefri. Længden er 2,31 m, bredden er 1,13 m, dybgangen uden sværd er ca. 0,1 m og jollens vægt er ca. 36 kg. Sprydriggen omfatter storsejl på bom (3,5 m²).

optimistjolle

Europajolle

Europajollen (også kendt som E-jolle, Europa eller Europe) er en jolletype, der er ideel for sejlere, der er vokset ud af Optimistjollen og vejer 50-75 kg.

Skroget er lavet af glasfiber og vejer min. 45 kg – 60 kg fuldt rigget. Jollen er spids i stævnen, rund i bunden, 3,35 m lang og 1,38 m bred. Sejlet er 7,1 m² og lavet af dacron.

Læs mere på www.europeclass.dk.

Yngling

Ynglingen blev designet i 1967 af Jan Herman Linge. I maj 1979 blev den en international klasse. Linge ville bygge en kølbåd til sin søn, derfor blev den kaldt “Yngling.” Ynglingen er designet til at sejle med to eller tre besætningsmedlemmer, der tilsammen har en kropsvægt på op til 225 kg. Klassereglerne siger, at en Yngling med fuld besætning skal kunne flyde, selvom den er fyldt med vand. Ynglingen har et storsejl, en fok og en spiler.

Læs mere på www.yngling.dk.

Træner plan

Insert træner.pdf document

Ungdom 2011

Insert Ungdom.pdf document

 

Senest opdateret: Søndag, 22. maj 2011 16:56
 
Hadsund Sejlklub, Powered by Joomla! and designed by SiteGround Joomla Templates