Deltagere:

Paw Kristensen, Jan Vernersen, Bent Olesen, John Nielsen, Preben Grøn, Jens Jørgen Falsig og Helene Madsen

Fraværende:

Ingen

Nyt fra formanden

  • Det bliver en udfordring af finde nye havnefogeder. Vi har udsendt et opslag angående hjælp, men der er ingen, der har vist interesse.
  • Der vil være ærgerligt, hvis vi ikke kan forsætte med den service fremadrettet, og derfor arbejdes der på andre løsninger, feks. andre åbningstider, en fleksjobber, en ung mand i højsæsonen, samt et web baseret betalings system.
  • Havnekontoret har fået sit gamle telefonnummer tilbage
  • Vores rengøringsassistent Mauren er, efter eget valg, fratrådt den 24. nov. Vi har ansat Joan Christensen fra Visborg til at varetage jobbet – tag godt imod hende.
  • Fonde-ansøgninger er i gang, vi ansøger om midler til udslag og tømningsanlæg. Der er ansøgt ved Nordlys, og yderligere tre ansøgninger kommer til.
  • Ramslaget har været på en længere tur og er nu kommet tilbage. Det er malet, bundmalet og har fået ny motorkasse, således det nu er klar til de fremtidige opgaver.
    Og efter mange år, har ramslaget fået navn – ”Chresten”
  • Med Preben Grøn i spidsen, har en stor del af medlemmerne taget pælene op ved de gamle flydebroer. Alt el og vand er afmonteret og forventes at kunne bruges igen. Bestyrelsen vil gerne sige stor tak for indsatsen.
  • Flydebroerne er klar til afhentning af Thyborøn-Harboøre-badelaug i starten af januar 2021.
    De nye flydebroer forventes at ankomme primo februar 2021.
  • Birketræerne over mod roklubben er fjernet. Hvis behovet opstår, vil der i samarbejde med roklubben blive arbejdet på en løsning med en anden bevoksning.
  • Der er opsat juletræ og pynt i klubhuset, så vi kan skabe lidt julestemning i denne Corona-tid
  • Betalingsanlægget ved dieselstanderen forventes udskiftet her i begyndelsen af december 2020.
  • Langs volden ud mod Thygeslundvej står der mange efterladenskaber fra bådejere.
    Tingene skal fjernes inden den 15. december 2020, eller bliver det fjernet.
    Husk endvidere at sætte navneskilt på jeres bådstativer.
  • Vi skal have et nyt web-baseret betalingssystem. Der er to i spil – Talley Key eller Herba – som er ved at indgå i et samarbejde. Dette afventer vi svar på.

Fjordbilletten

Hadsund Sejlklub har haft 189 besøgende, som har købt en Mariagerfjord billet, som har givet en indtægt på 22396,50 kr
Mariager Fjord billetten har solgt i alt 609 overnatninger gennem Mariager Turist Bureau, som er blevet fordelt mellem de 8 klubber i fjorden.

Status af gæstesejlere og autocampere i Hadsund Sejlklub:

For 2020: Gæstesejlere 543, Autocampere: 301. I alt 844
For 2019: Gæstesejlere 503, autocampere 125 jf. juni nyhedsbrev

Projekt Fjordbillet fortsættes

Status på økonomi

Vi har stadig en sund økonomi, og der er ikke længere restancer.

Status på afgang og tilgang af nye medlemmer

Der har siden sidst været en tilgang på 1 nyt medlem

Projekter i sejlklubben

Vores fælles arbejdsdag er ændret til den 27. marts 2021
John står for planlægningen

Baderum og toiletter er blevet grundigt rengjort, og der opsættes nyt loft/troldtektplader i vinteren 20/21 – anslået pris 2500 kr

Næste møde

Tirsdag den 12. januar 2021