Deltagere:

Paw Kristensen, Jan Vernersen, Bent Olesen, John Nielsen, Preben Grøn, Jens Jørgen Falsig og Helene Madsen

Fraværende:

Ingen

1. Nyt fra formanden.

Der var medlemsmøde den 1. okt. og der var et godt fremmøde og en livlig debat. Tak til de medlemmer som deltog og de input som kom. Klubbens vision plan blev fremlagt og positivt modtaget. Er lagt op på hjemmesiden under fanebladet – sejlklubben.

Kontrakten på flydebroer er underskrevet og der er ingen forudbetaling. Det fulde beløb betales ved færdigmonterede broer og overdragelse. Til gengælde vil SP Pontona have lov til at udfører arbejdet i perioden 31. jan til 12. marts 2021, og det skal stå færdig senest den 19. marts. 2021.

Birketræerne, som står i skellet mellem Roklubben og Hadsund Sejlklub vil blive fældet, Roklubben forstår fældningen. Der er tale om 3 til 4 birketræer, vi håber derved, at det bliver nemmere for de berørte bådejere mod vest ved kranen.

Vinterbadere:

Vinterbaderne i roklubben er klar til at tage saunaen i brug, og der er sat en trappe i vandet på vestmolen. Roklubben har også lagt strøm ud til molen, hvor der vil blive sat lamper op fra saunaen ud til vestmolen.

Når vinterbaderne kommer på plads, vil der blive lavet nogle opslag, omkring muligheden for at købe adgang til saunaen uden at være medlem, pris er blevet oplyst til at være 50 kr. Der kommer mere information, når vi får noget informationsmateriale fra roklubben.

Der kan endvidere oplyses, at Hadsund sejlklub ikke har nogen aktier i vinterbader klubben, der er underlagt roklubben. Der er ikke lavet nogen aftale om medlemskab. Medlemskab fremgår af roklubbens hjemmeside.

Fonde:

Klubben har fået tilkendegivelse fra Troels Jensen, der vil påtage sig opgaven omkring at søge midler hjem fra fonde. Troels kommer ikke til at stå alene med dette, eftersom Jens Nørgaard også har tilkendegivet, han vil bidrage til dette arbejde.

Der vil blive sendt en opfordring ud til medlemmerne om at kunne melde sig som mentor for et nyt medlem. Dette blev der opfordret til på medlemsmødet.

Thyborøn Harboøre bådelaug vil afhente flydebroerne i begyndelse af januar 2021

Der er godkendt forlængelse til 30. jun 2021 fra Elrofonden af bevilliget tilskud (294.000 kr)

For at forebygge rotteaktiviteten, er der blevet skåret siv ned mellem sejlklubben og Søren Larsens grund.

Der er sat nye skraldspandscontainere op på havnen, for at rotterne ikke skal ødelægge affaldsposerne.

Der er mangel på havnefogeder, planen for 2021 er på plads, men vi håber to mand mere vil byde ind. Formanden og Keld Gammelgård skal have et møde om emnet.

Der har været et møde mellem Mariager Sejlklub, Hobro Fiskerihavn og Hadsund Sejlklub om skiltning og opkrævning på trafikhavne i fjorden. Der skal indsendes en skrivelse til Mariagerfjord Trafik og anlæg. Dette skal være afsluttet inden sejlersæsonen 2021 starter.

”John Andersen og band” har fået lov til at bruge klubhuset hver tirsdag aften i november måned til øveaften

2. Fjordbilletten.

Der er indkaldt til møde den 17. nov. i Hadsund Sejlklub, hvor der vil blive drøftet, hvordan er det gået med fjordbilletten, og hvor vidt vi skal forsætte i samme regi.

3. Status på økonomi

Vi har stadig en sund økonomi, desværre er der stadig 3 A-medlemmer med bådplads, som ikke har betalt kontingent, trods udsendte rykkere

4. Status på afgang og tilgang af nye medlemmer

Der har siden sidst været en tilgang på 3 nye medlemmer og en afgang på 2 medlemmer

5. Kommende arrangementer

Der er i klubhuset ophængt en seddel vedr forhåndsinteresse omkring julefrokosten – skal vi afholde den, hvis forsamlingsforbuddet ophæves?

Det vil vi gerne høre jeres mening om, SENEST DEN 20 NOVEMBER

6. Styregruppe Klub arrangementer vinteren 2020/2021:

Arrangementerne er fortsat meget afhængig af COVID-19 udviklingen, vi afventer udsendelse af aktivitetskalenderen

7. Betalingsstanderen ved tankanlægget.

Der bliver hjemkøbt en ny fritstående terminal (pris 75945,- kr + 6200 kr for installation + moms). Den er godkendt til PCI 4.X-certificeret drift af udendørs tankanlæg med selvbetjening. Det er en nødvendighed med opdatering, da NETS lukker ned for det nuværende betalingssystem, da sikkerheden ikke er sikker nok, og der endvidere er kommet krav om trådløs betalingskort.

8. Benyttelse af saunaen

Det er besluttet, at saunaen i sejlklubben forbliver lukket. Ovnen, der bruger mindst 9 kW/timen vil blive afmonteret og sat til salg. Rummet vil blive omdannet til familierum.

9. Valg af EL-stander

Det er besluttet at indkøbe 11 nye el-standere til en samlet pris på 53856 kr + moms. De er forberedt til Tallykey/Tallyweb, og er incl vandhaner.

10. Projekter i sejlklubben

Der afholdes fælles arbejdsdag den 24 april 2021 – John står for planlægningen

Baderum og toiletter er blevet grundigt rengjort, og der opsættes troldtektplader i loftet i vinteren 20/21 – anslået pris 2500 kr

Der er isat nyt vindue i havnekontoret

Vi efterlyser et arbejdshold til optagning af pæle – der er opsat tilmeldingsseddel på opslagstavlen i klubhuset, ellers kontakt Preben Grøn

11. Næste møde

Torsdag den 3. december 2020