Dagsorden for bestyrelsesmøde 14 december 2017.
1. Godkendelse af referat.
2. Nyt fra formanden.
3. Dieselstander.
4. Vinterbadere .
5. Kalender 2018.
6. Jubilæum.
7. Eventuelt.

Deltagere :
Preben grøn, Jan Vernersen, Per Carlsen, Rene Poulsen, Jens Nørgaard og Leif Christensen.
Afbud fra Jens Jørgen Falsig.

Referat :


1. Referatet blev godkendt.


2. Jens Nørgaard orienterede om at kommunens lokaletilskud er faldet til 73% af det normale og at indberetningen af medlemstal til Dansk Sejlunion er udført.


3. Det blev besluttet at genoverveje om der skal investeres i en dieselstander som kan anvende de mest almindelige kreditkort. Dette vil betyde der kan tankes 24 timer i døgnet, samt være til stor aflastning for havnefogederne. Samtidig må det forventes at salget vil stige.
Preben Grøn og Rene Poulsen vil undersøge markedet af dieselstandere og indhente forskellige tilbud, hvorefter bestyrelsen vil tage stilling.


4. Vinterbaderne har indhentet et tilbud på udvidelse af saunaen, hvilket ønskes at være grundlag for ansøgning af fonde. Jens Nørgaard og Leif Christensen vil afholde et møde med vinterbaderne i januar, hvor evt. ansøgninger og vinterbadernes egne bidrag til sejlklubben vil blive diskuteret. Sejlklubben vil ikke bidrage med midler til projektet.


5. Aktivitetskalenderen for 2018 blev gennemgået. Der vil blive masser af arrangementer og også en del nye tiltag, der vil blive prøvet af.

6. Jan Vernersen, Jens Nørgaard og Leif Christensen vil sammen med ”Styregruppe klub” arrangere jubilæumsaktiviteterne. Der vil blive afholdt et møde med de implicerede i den første del af året.

7. Vi har solgt borerørene der blev indkøbt for 3-4 år siden. Købspris ca. 10000 kr – salgspris ca. 29000 kr, hvilket må siges at være en god forrentning.

Der vil blive udsendt en mail til medlemmerne ang. skrotning af gamle værdiløse bådvogne.

Der er i øjeblikket ved at blive lavet flere nye solide træbukke til master, hvilket er meget tiltrængt.

Referent/Leif Christensen.

Sikker Havn

Hovedsponsor

Spar Nord

Jubilæum

sommerfest