Dagsorden til bestyrelsesmøde torsdag 16 November 2017 kl. 19:00

1. Godkendelse af referat
2. Nyt fra formanden
3. Generalforsamlingen. 
4. Ekstraordinær generalforsamling.
5. Aktiviteter 2017/2018. 
6. Opgavefordeling i bestyrelsen og bemanding i styregrupperne. 
7. Opdatering af bestyrelsens repræsentanter på hjemmesiden og ved dansk sejlunion.
8. Eventuelt. 

Referat :

Der var afbud fra Preben Grøn og Jens Jørgen Falsig.

1. Referatet blev godkendt.

2. Jens oplyste at Mariagerfjord kommune havde henvendt sig, da man søger aktiviteter i klubber for børn i vinterferien. Bestyrelsen er positiv overfor ideen, men kan umiddelbart ikke se muligheder, da årstiden ikke
er egnet til sejladsaktiviteter.
Jens og Keld deltager i FLID ( foreningen af lystbådehavne i Danmark ) konference i Fredericia i slutningen af November.

3. Bestyrelsen fandt at generalforsamlingen var forløbet på ganske fornuftig vis men følgende forslag fra medlemmerne må behandles :
3.1 Kommunen må rykkes for svar angående gæstesejlere ved trafikhavnen/kanalen.
3.2 Muligheden for bankoverførsel ved køb af dieselolie afskaffes dagsdato, så kun kontant betaling og mobilepay vil være muligt fremover.
3.3 Ændring af tidspunkt for afholdelse af generalforsamling i forhold til regnskabsår genvurderes.
3.4 Der skal findes en løsning med Øl/sodavands automaten. Måske kan dåsesodavand fungere i automaten, forsøg laves.

4. Ekstraordinær generalforsamling for endelig godkendelse af bestyrelsens forslag ang. § 5.12 og § 8.3 bliver afholdt i klubhuset torsdag 14 December 2017 kl. 19.

5. Der er planlagt rigtig mange arrangementer/aktiviteter i sejlklubben i 2018. Kalender for hele årets arrangementer udsendes til alle medlemmer og kommer på hjemmesiden hurtigst muligt , når de sidste detaljer er på plads.

6. En del af bestyrelsesopgaverne blev fordelt, men der er stadig opgaver der skal fordeles mellem bestyrelsesmedlemmerne. Per Carlsen vil fremover være ansvarlig for hjemmesiden. Alle personer i styregrupperne er på plads.

7. Per opdaterer hjemmesiden hurtigst muligt. Jens Nørgård har allerede opdateret hos dansk sejlunion.

8. Rene oplyste at arbejdet med flisebelægningen langs den lille havn allerede er godt i gang.

Referent/Leif Christensen.

Sikker Havn

Hovedsponsor

Spar Nord