Efter endt generalforsamling onsdag den 24. juni har bestyrelsen konstitueret posterne til bestyrelsen som følger:

  • Formand, medlem af styregruppe Klub: Paw Kristensen
  • Næstformand, Havnepladser: Preben Grøn
  • Kasserer: Jens Jørgen Falsig
  • Bestyrelsesmedlem, medlem af styregruppe Havn: Jan Vernersen
  • Bestyrelsesmedlem, medlem af styregruppe Havn: John Nielsen
  • Bestyrelsesmedlem, medlem af styregruppe Sport: Bent Juul Olsen
  • Bestyrelsesmedlem, medlem af styregruppe Klub: Helene Madsen

Oversigt over bestyrelsen.

 

Styregrupperne Klub, Sport og Havn forventes at forsætte som hidtil.

Der blev stilet spørgsmål til fordelingen af besøgende gæstesejlere og autocamper. I 2019 så fordeling således ud:

Antal overnatninger
Autocamper 125
Gæstesejler 503

 

Som ny formand vil jeg sige tak til fremmødet på 2. del af generalforsamlingen. Jeg er glad for den opbakning, som generalforsamlingen viste til bestyrelsen. Jeg vil endvidere sige stort tak til dirigenten, Keld Gammelgård, for at håndtere generalforsamlingen på en yderst professionel måde og for at holde debatten på det rette spor. Helene Madsen blev valgt til bestyrelsen. Helene har fået til opgave at arbejde i styregruppe klub. Helene er mor til to drenge på 21 år.

Helene to duelighedsbevis og sejlede lidt i midten af 90’erne – men "karrieren" blev afbrudt da hun blev mor. Helene har tidligere været medlem i Hadsund Roklub og har siddet i deres bestyrelse i ca. 4 år. Helene har været medlem af Hadsund Sejlklub siden 2019 og har halvpart i en Maxxi77 sammen med Peter Tapdrup. Bestyrelsen byder Helene velkommen i bestyrelsen.

Desværre blev Jens Nørgård forhindret i at deltage i 2. del af generalforsamlingen grundet sit helbred. Derfor fik vi ikke taget rigtig afsked med sejlklubbens formand gennem de sidste 8 år. Jens tiltrådte posten som formand i Hadsund Sejlklub i 2012. Sejlklubben har uomtvisteligt været en stor del af Jens’ hverdag, og han har siden sin tiltrædelse bestredet posten med en gejst og professionalisme. Opgaven som formand er blevet meget administrativt, og derfor har Hadsund Sejlklub været noget, som Jens har brugt meget af sin tid på. Jens’ store engagement har sejlklubben draget stor nytte af gennem årene.

Jens har været en frontmand for at Hadsund Sejlklub fremstår som en moderne og velholdt havn, som vi alle kan være stolte af. Alt dette har kun kunnet lade sig gøre og vil fortsat kun kunne lade sig gøre, når både formanden og den siddende bestyrelse nyder opbakning fra medlemmerne. Tak til alle medlemmer, som har gjort det muligt at realisere de projekter, som i tidens løb er blevet iværksat.

En af Jens’ mærkesager har været økonomi. Vi kan glæde os over, at vi er en velkonsolideret sejlklub, hvor økonomien er stærk. Dette vil derfor forsat give os muligheder for at holde Hadsund Sejlklub som en af de flotteste havne i Mariagerfjord.

Jens har været god til at skabe relationer blandt fjordens klubber igennem HAUSA. Jens fik sået et frø til Mariagerfjord Billetten, som blevet sat i værk 1. maj. 2020. Dette var ikke blot et samarbejde mellem klubberne i fjorden, men også et samarbejde med Visit Himmerland, som har stillet deres marketingsmedarbejder til rådighed.

Jens har som formand afholdt kurser for duelighedsbevis, som har bibragt klubben med nye bådejere og medlemmer. Ydermere har Jens været tovholder for klubbens VHF-kursus.

Som formand fik Jens den store glæde at markere Hadsund Sejlklubs 75 års jubilæum med reception og stor fest, som ikke går i glemmebogen de næste mange år.

I den periode hvor jeg har været en del af bestyrelsen har vi haft møder, hvor vi bestemt ikke altid har været enige, men vi har dog altid fundet en løsning.

Jeg vil også takke for Jens for den tid, hvor jeg har været næstformand. Jens har været med til at vise mig vejen igennem udfordringerne i bestyrelsens arbejde.

Bestyrelsen og medlemmer vil sige Jens tak for hans tid som formand, og det, som Jens har tilført klubben i sin formandstid.

Bestyrelsen og medlemmerne vil ønske Jens et godt otium på bagsædet, hvor klubben til stadighed vil gøre brug af Jens’ kompetencer til eksempelvis fjordbilletten og andre administrative opgaver

Husk, at vi holder sommerfest den 15. aug. Kl. 18:30. Der vil blive sat en tilmeldingsliste op i klubhuset.

Der er lavet en købs- og salgstavle i klubhuset, hvor man har mulighed for at sætte sine brugte sejlerting til salg.

Jeg og bestyrelsen ønsker alle en god sommer på vandet.

Venlig hilsen

Paw Kristensen